Strøget som gågade – og gågadernes historie i Danmark
Den 17. november 1962 blev Strøget i København lukket for biler som et forsøg. Her er historien om gågaden, der blev permanent i 1964 – og om gågadernes udbredelse.
I dag er det svært at forestille sig de danske bymidter uden gågader. Men for lidt over 60 år siden kørte bilerne gennem de fleste handelsgader, også gennem det, der i dag er Københavns mest kendte gågade. Historien om Strøget er historien om et forsøg, der blev en model.
Forsøget i 1962
Strøget er det uofficielle navn på strækningen mellem Rådhuspladsen og Kongens Nytorv. Den består af flere gader – blandt andre Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade – og er omkring 1,1 kilometer lang.
Den 17. november 1962 blev Strøget lukket for biltrafik. Det skete som et midlertidigt forsøg, og det var langt fra alle, der troede på idéen. Bekymringen gik blandt andet på, om butikkerne ville miste kunder, når bilerne ikke længere kunne køre helt frem.
Forsøget blev en succes, og i 1964 blev ordningen gjort permanent. Siden har gaden været bilfri.
Var Strøget den første?
Strøget omtales ofte som verdens ældste eller længste gågade, men ingen af delene holder helt:
- I Rotterdam blev handelsgaden Lijnbaan anlagt som gågade allerede i 1953.
- Flere gågader i udlandet er i dag længere end Strøget.
- Herhjemme blev Houmeden i Randers lukket permanent for biler i sommeren 1963 – året før Strøget blev permanent – og kaldes derfor ofte Danmarks ældste gågade.
Det, man med rette kan sige, er, at Strøget var blandt de længste gågader i verden, da den blev indført, og at den fik stor betydning som eksempel.
Gehl og studiet af livet mellem husene
Arkitekten Jan Gehl begyndte i 1960'erne at studere, hvordan folk brugte det nye fodgængerområde: hvor de gik, stod og satte sig. Undersøgelserne var med til at vise, at mennesker søger hen, hvor der er andre mennesker, og at byrum kan indrettes, så de inviterer til ophold.
Erfaringerne fik betydning for Københavns gradvise udvidelse af gågadenettet og for byens politik for fodgængere og cyklister. Gehls idéer har siden inspireret byplanlægning i mange lande.
Gågaderne breder sig
Efter Strøget fulgte mange danske byer trop i løbet af 1960'erne og 1970'erne. I Aarhus blev Søndergade gågade i november 1972, og i dag har næsten alle større danske byer et eller flere bilfri handelsstrøg.
Gågaderne blev ofte indført med samme argumenter:
- Mere plads til fodgængere i smalle, gamle gader, hvor biler og mennesker konkurrerede om pladsen.
- Bedre handelsmiljø, hvor kunderne kan gå fra butik til butik uden at krydse trafik.
- Byliv, hvor gaden også bruges til ophold, gadeoptræden og arrangementer.
Gågadens udfordringer i dag
Gågaden er ikke en garanti for succes. Mange byer oplever i dag tomme butikslokaler, også i gågaderne. Årsagerne er flere: nethandel, store centre uden for byen, ændrede indkøbsvaner og huslejeniveauer. Samtidig kan en gågade opleves som øde uden for åbningstid, hvis der ikke bor folk eller ligger caféer og kulturtilbud i området.
Derfor arbejder mange byer i dag med at blande funktioner: boliger over butikkerne, spisesteder, kultur og grønne byrum. Det diskuterer vi nærmere i artiklen om butiksdød og byudvikling.
Sådan oplever du gågaden bedst
- Gå tidligt eller sent. Hverdagsformiddage er roligere end weekendens eftermiddage.
- Se op. Over butiksfacaderne ligger ofte bygninger, der er mange hundrede år gamle.
- Brug sidegaderne. Mindre butikker og caféer ligger ofte lige ved siden af hovedstrøget.
- Kombinér med torvene. Strøget forbinder flere pladser, som hver har deres egen historie.