Shoppingcentre i Danmark – fra Rødovre til bymidten

23. oktober 2026 · Byudvikling · Historie

Danmarks første indkøbscenter åbnede i Rødovre i 1966. Om centrenes historie, hvorfor de blev populære, hvordan planloven styrer dem, og hvordan de påvirker de gamle handelsgader.

For mange danskere er en tur i centret lige så almindelig som en tur på gågaden. Men indkøbscentret er en forholdsvis ny opfindelse herhjemme. Det første åbnede for lidt under 60 år siden, og siden har centrene ændret både indkøbsvaner og byernes form.

Det første center

Rødovre Centrum åbnede 1. april 1966 og regnes for Danmarks første indkøbscenter. Inspirationen kom fra USA, hvor butikscentre i forstæderne var vokset frem i årene efter Anden Verdenskrig. Idéen var enkel: samle mange butikker under ét tag eller i ét anlæg, gøre det let at komme dertil i bil og sørge for rigelig parkering.

Det passede til tiden. I 1960'erne fik flere og flere familier bil, forstæderne voksede, og mange gamle bymidter havde smalle gader, hvor det var svært at parkere. Centret tilbød noget nyt: tørvejr, korte afstande og "alt på ét sted".

Centrenes udbredelse

I de følgende årtier blev der bygget centre over hele landet. Groft sagt kan man skelne mellem tre typer:

• Bydelscentre og lokale centre, der ligger i boligområder og typisk rummer dagligvarebutikker, apotek og enkelte udvalgsvarebutikker.
• Store centre ved indfaldsveje eller i forstæder, der trækker kunder fra en stor region og ofte har biograf, spisesteder og hundredvis af butikker.
• Bymidtecentre, der er bygget ind i eller tæt på den gamle bykerne og fungerer som en overdækket forlængelse af handelsgaden.

Ud over centrene opstod der også store butiksområder ved motorveje og ringveje med varehuse, byggemarkeder og møbelbutikker, som har brug for meget plads.

Hvad planloven siger

Hvor der må bygges butikker, er ikke kun et spørgsmål om marked. Planloven indeholder særlige regler for detailhandel, og formålet er blandt andet at fremme handel i bymidterne og sikre en god fordeling af butikker, så folk kan handle uden at være afhængige af bil.

Overordnet set gælder:

• Kommunerne udpeger i kommuneplanen, hvor der må ligge butikker, fx bymidter, bydelscentre og lokalcentre.
• Der er grænser for, hvor store de enkelte butikker må være, afhængigt af type og placering.
• Store udvalgsvarebutikker og centre uden for bymidten kan kun placeres i særligt udpegede områder, de såkaldte aflastningsområder, og der stilles krav til begrundelsen.

Reglerne er blevet lempet og justeret flere gange, blandt andet med en ændring af planloven i 2017, der gav kommunerne mere frihed. Det er et af de mest omdiskuterede emner i dansk byplanlægning: tilhængere af lempelser peger på konkurrence, lavere priser og kommunernes selvbestemmelse, mens kritikere frygter, at handlen trækkes ud af bymidterne. Reglerne ændres løbende, så tjek altid de gældende regler, hvis du skal bruge dem til noget konkret.

Centret og bymidten – konkurrenter eller makkere?

Forholdet mellem centre og handelsgader beskrives ofte som en kamp, men virkeligheden er mere nuanceret.

Det taler for, at centrene konkurrerer med bymidten:

• Mange af de samme kæder findes begge steder, og kunderne vælger typisk ét sted at handle.
• Gratis parkering og overdækning er stærke fordele i et land med meget regn og blæst.
• Et stort center kan trække kunder fra flere omkringliggende byer.

Det taler for, at de kan supplere hinanden:

• Bymidtecentre kan øge den samlede kundestrøm i bykernen, hvis de er godt forbundet med gågaden.
• Centre og gågader tilbyder forskellige oplevelser: effektivitet og overblik over for historie, atmosfære og selvstændige butikker.
• Nogle varer, fx møbler og byggematerialer, kræver plads, som en gammel bymidte ikke har.

Centrene er også under forandring

Nethandlen har ikke kun ramt gågaderne. Også centrene mærker konkurrencen, og mange har ændret sig i de seneste år:

1. Flere spisesteder og oplevelser. Mad, biografer, legeområder og fitness fylder mere, fordi de ikke kan købes på nettet.
2. Service og sundhed. Lægehuse, klinikker og offentlige servicefunktioner flytter ind i tidligere butikslokaler.
3. Renovering og ombygning. Ældre centre bliver moderniseret, og nogle steder bliver dele af centret omdannet til boliger.

Udviklingen minder om den, mange bymidter gennemgår. Se butiksdød og byudvikling.

Gode råd til centerturen

• Lav en liste. Centre er indrettet til, at man bliver længe og ser meget; en liste hjælper mod impulskøb.
• Sammenlign med bymidten. De selvstændige butikker i gågaden har ofte et andet udvalg end kæderne i centret.
• Tjek åbningstider på helligdage. De kan variere fra center til center.
• Overvej transporten. Kan du tage bus, tog eller cykel, sparer du både penge og parkering i spidsbelastning.

Læs videre

• Strøget som gågade – gågadens historie
• Nethandel eller handel i byen
• København

Emneord: Bymidter